af Leif L » 05 nov 2013, 09:02
Hej Benjamin.
Det er altid ærgeligt, når et kundeforhold ender på denne måde.
Der er følgende forhold, som du skal være opmærksom på:
1) Har du ifm. tilbuddet fremsendt et udkast til en kontrakt?
2) Har kunden betalt sine faktuaer i overensstemmelse med vederlaget på dette kontraktudkast?
Hvis begge dele er JA, så vil det ud fra almindelige kommercielle betingelser betyde, at kunden - ved sin betaling af fakturaer - har tilsluttet sig det kontraktudkast, der er fremsendt.
Imidlertid er det både besværligt og uforholdsmæssigt dyrt at holde på sin ret. Kunden kan på sin side jo også have ret i, at arbejdet er væsentligt misligholdt. Hvis det er tilfældet, kan aftalen opsiges med meget kort eller intet varsel.
Det samme gælder den anden vej; hvis kunden ikke betaler sin faktura, er du jo heller ikke forpligtet til at gøre rent.
Det er imidlertid langt bedre at lave en mindelig løsning, f.eks. at slutte til månedens udløb, især i betragtning af det minde, man efterlader hos kunden. Han har måske 20, 30 eller flere virksomheder i sit netværk, hvor han kan bortdømme dig med negativ omtale.
Jeg har erfaring for, at det er bedre at tage det positivt og sige "OK, den her opgave kunne vi så ikke løfte, lad os afslutte det på en pæn måde".
Held og lykke med det.
Husk, at der er hjælp at få, hvis opgaven er kikset pga. manglende erfaring med beregning af tilbuddet.
De bedste hilsner /LL